VORES HISTORIE

Restauranten har heddet Havfruen siden slutningen af 1950'erne. Igennem årene har Havfruen haft en lille håndfuld forskellige ejere, som alle har drevet restauranten med fokus på fisk og skaldyr.

Den nuværende ejer, Philip Viscovich, åbnede Havfruen i sommeren 2017. Han og hans team fokuserer hver dag på at højne gæsteoplevelsen i restauranten samtidig med, at bygningens historie bevares og hyldes, da denne i høj grad er med til at skabe den helt særlige atmosfære i restauranten.

Vores generelle fokus er at servere enkle, velkendte bistroretter tilberedt af ærlige, bæredygtige, lokale og - fremfor alt - friske råvarer.

Vi ønsker at skabe et sted, hvor alle føler sig velkomne. Om man har lyst til at invitere hele familien på søndagsmiddag eller om det gælder den romatiske aften for to, så kan det lade sig gøre på Havfruen.

Selve bygningen er ejet af den kendte danske arkitekt, Jens Møller-Jensen, som selv har designet en stor del af interiøret i restauranten, og Havfruen er en af de restauranter, der er helt tro mod den originale indretning. Restauranten emmer derfor af historier - husk at spørge din tjener om at fortælle et par stykker af dem.

Havfruen Stopmotion-11.jpg